I dag ca kl 8:00 satte vi os i bilen og kørte mod Norge. Det begynder at blive nogle måneder siden jeg var hjemme sidst og derfor er det specielt dejligt at komme tilbage til gamlelandet.

Af en eller anden grund synes jeg det føles lidt underlig at køre gennem centrum, men det er måske lidt på grund af de store forandringer der er skedt i byen. Det begynder jo faktisk at nærme sig 10 år siden jeg flyttet til Danmark... Det er jo helt underlig at tænke på?!

Men nu skal vi i alle fald have nogle afslappende dage her hjemme i Norge og det bliver dejligt. Jeg skal tale i menigheden her på søndag og på lørdag skal jeg være med min far til en mands lunch med Ian Andrews. Ellers så har jeg ikke de store planer for dagene... andet end at læse og slappe af :-)

Så er år 2013 snart her! Lidt specielt at tænke på siden det i 2012 var et stort fokus på Maya kalenderen og den 21. december 2012. Men vi er her stadig og selv om 2013 teknisk set ikke er begyndt endnu, så ser det ikke ud som om 2012 er året hvor jorden går under.

Det jo næsten lidt underlig at man slipper så billig. Personlig kan jeg ikke huske at jeg har oplevet nogle store naturkatastrofer og jeg har da heller ikke vært offer for krig eller lignende. Man hører ofte om disse ting i nyhederne, men det sker jo aldrig her i skandinavien. Vi kan kun konkludere at sammenlignet med resten af verden har vi det privilegiet at have det utrolig godt.

Når man læser Galaterbrevet 1:10 og 1. Korintherbrev 10:33. Det ene stedet siger han at “...var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener...” og det andre sted siger han at “...Selv prøver jeg altid at være alle til behag...”

Så hvad var det egentlig Paulus prøvede at sige? Lidt af svaret får man når man læser den sidste sætning i 1. Korintherbrev 10:33 hvor han siger “...for at de kan frelses...”

Se notater fra talen ved at klikke HER eller på "Read More"

På hjemmesiden www.nyfrelst.no, som for øverigt er en god hjemmeside, lagde jeg mærke til at de har opført 39 menigheder i Kristiansand. Dette er jo forsåvidt positivt, men også lidt tragisk. For om du tager færgen fra Kristiansand til Hirtshals så vil du på kun 3 time være i en by som max har en menighed. Om du så kører gennem Danmark, vil du i løbet af en fire timer lang biltur have kørt forbi mange byer uden en eneste menighed.

Forskellen mellem Norge og Danmark er ikke så stor, og siden sproget er meget ens vil de fleste Nordmænd fint kunne klare sig uden de store udfordringer når det kommer til sprog.

Der er tusinder af kristne i norge der faktisk kunne havde vært med til at skrive historie. Men fordi de gladelig lader sig binde af komfortens lænker, sover de hen i dyb åndelig søvn uden at tænke på at der er mennesker fra disse byer slår sine øjne op i dødsriget.

Jesus sagde at høsten er stor, men det vil nok være en underdrivelse at sige at stadig sige at arbejderne er få. Problemet er bare at rigtig mange arbejdere i dag bruger mere tid på at arbejde for Mammon, end for Gud. Og når Gud kalder dem som høstarbejdere, må de først spøge deres herre “Mammon” om han vil tillade det.

Hvorfor er sådan at det stadig findes over 200.000 byer i Europa som ikke har en eneste evangelisk menighed? Er det fordi Gud prioriterer dårligt? Man kan jo nogle gange undre sig over at det findes byer med 39 menigheder, når det findes byen, kun tre timer borte, som ikke har en eneste menighed.

Eller kan det være at Gud faktisk elsker menneskerne i disse byer også, men at mange af dem som er Hans arbejdere er for optaget med andre ting. Det burde jo ikke være så utænkelig at Gud elsker de mennesker i disse byer så højt at Han rent faktisk ville spørge nogle om at sælge sit hus for at flytte til et andet sted.

For mange ville dette nok dette vært et helt urimelig krav, selv om de ved at når mennesker i disse byer dør, så er det ikke solfyldte Californien de kommer.

Høsten er stor, og jeg håber at mange af de arbejdere Gud kalder vil vogne op af søvne snart. Jeg håber at dem som bundet af Mammon vil vælge at tjene Gud og ikke penge.

Jeremias sagde “Her er jeg, send mig”... men hvad vil du sige? Vil du sige “Ikke mig, send en anden”, eller vil du tage op dit kors og følge Jesus?

I Mattæus kapitel fire ser vi at før Jesus begyndte sin offentlige tjeneste, ledet Ånden ham ud i ørkenen for at fristes af djævelen. Det kan måske lyde lidt underlig at Ånden ledet Jesus ud i ørkenen for at fristes af djævelen, for vi beder jo i Fadervor “Led os ikke ind i fristelse”.

Bibelen er tydelig på at Gud ikke frister nogle (Jakob 1:13), men i dette tilfældet (og for eksempel i Jobs tilfælde) ser vi at Gud tillader fristelser fordi han ved at om vi består fristelsen vil de tjene til vores bedste.

Om du udsætter en appelsin for press, vil appelsinsaft hurtig strømme og på samme måde vil det der bor i os hurtig blive afsløret når vi opleve press. Derfor er det interessant at se hvad der strømmet ud af Jesus når han oplevede at blive fristet.

For hvert angreb djævelen kom med strømmet Guds ord ud af Jesu mund og som du måske allerede ved, siger Efeserbrevet 6:17 at det er Guds ord som er vores åndelig angrebsvåben.

Men Guds ord er ikke et helt almindelig sværd, for Hebræerbrevet 4:12 siger at Gud ord er levende og virksomt. Når du bruger et almindelig sværd bliver ud mere og mere udmattet jo længere du kæmper, men Gud ord er samtidig med at være vores våben også vores åndelig næring.

Det betyder at jo mere du bruger det jo stærkere bliver du. Du bliver ikke udmattet, men tvært imod opkvikker det dig. I det naturlige bliver man udmattet af at kæmpe, men når du kæmper med det våben Gud giver dig får du mere energi jo mere du kæmper. Derfor ser vi  at når Jesu vender tilbage fra ørkenen, så vender han tilbage i Åndens kraft. Han var hverken udmattet eller svækket efter en hård kamp.

Alt for mange kristne kæmper imod djævelen i egen kraft, bliver udmattet og mister modet; men du behøver ikke at kæmpe i egen kraft. Bare sørg for at fyld rigelig på med Guds ord, som er din åndelig næring. Så vil Guds ord komme som et levende og virksomt sværd ud af din mund hver gang djævelen prøver at presse dig. Og jo mere han frister jo stærkere bliver du.

Ikke underlig at Jakob kunne skrive at I kun skal regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags (Jakob 1:2)

I recently came across the text version of a speech allegedly given by Bill Gates. Love him or hate him, he sure hits the nail on the head with this!

Rule 1: Life is not fair -- get used to it!

Rule 2: The world won't care about your self-esteem. The world will expect you to accomplish something BEFORE you feel good about yourself.

Rule 3: You will NOT make $60,000 a year right out of high school. You won't be a vice-president with a car phone until you earn both.

Rule 4: If you think your teacher is tough, wait till you get a boss.

Rule 5: Flipping burgers is not beneath your dignity. Your Grandparents had a different word for burger flipping -- they called it opportunity.

Rule 6: If you mess up, it's not your parents' fault, so don't whine about your mistakes, learn from them.

Rule 7: Before you were born, your parents weren't as boring as they are now. They got that way from paying your bills, cleaning your clothes and listening to you talk about how cool you thought you are. So before you save the rain forest from the parasites of your parent's generation, try delousing the closet in your own room.

Rule 8: Your school may have done away with winners and losers, but life HAS NOT. In some schools they have abolished failing grades and they'll give you as MANY TIMES as you want to get the right answer. This doesn't bear the slightest resemblance to ANYTHING in real life.

Rule 9: Life is not divided into semesters. You don't get summers off and very few employers are interested in helping you FIND YOURSELF. Do that on your own time.

Rule 10: Television is NOT real life. In real life people actually have to leave the coffee shop and go to jobs.

Rule 11: Be nice to nerds. Chances are you'll end up working for one.

Kender du nogle der før var radikale kristne, men som nu ser ud til at have mistet den første kærlighed ... eller måske endog ikke kalder sig kristne længere? Om du har været kristen nogle år tror jeg helt sikkert du kender nogle for det er nemlig ikke helt uvanlig.

Det er trist når det sker og alt for ofte er det skuffelser over andre mennesker hykleri der er årsagen. Andre ganger kan det simpelt hen være at de i et forsøg på at være mere “hellig” en de egentlig var er blevet udslidt; eller måske har ting som job, uddannelse, familie osv. opslugt deres tid.

Det er en anden ting der også er meget trist og det er at disse mennesker ofte med irritation bliver set på som frafaldne mennesker man ikke ønsker at have så meget med at gøre længere.

Har du nogle gange sat dig ned for at læse i Bibelen eller for at bede, kun for at hele tiden blive afbrudt? Og når du endelig får sat dig ned så husker du på mirakuløst vis alt som du burde have gjort og som slet ikke kan vente 30 min. Jeg tror de fleste kristne kender meget godt til det - det er nemlig ikke noget der kun sker for dig!

Det vi ofte ikke tænker så meget over er at det måske er en grund til at alle disse distraktioner kommer lige når du skal til at bede eller læse i Bibelen. Det er nemlig sådan at djævlen ikke synes det er vildt fedt at du setter dig ned for at bruge tid sammen med Gud. Samtidig ved han også godt at om han banket på din dør, iført horn og hale så havde du nok bedt længere og mere intenst end det du nogle gang har gjort.