Ronald Gabrielsen - MIN BLOG

Norway, here we come!

Thu, 07 Feb 2013 22:14:17 GMT

I dag ca kl 8:00 satte vi os i bilen og kørte mod Norge. Det begynder at blive nogle måneder siden jeg var hjemme sidst og derfor er det specielt dejligt at komme tilbage til gamlelandet.

Af en eller anden grund synes jeg det føles lidt underlig at køre gennem centrum, men det er måske lidt på grund af de store forandringer der er skedt i byen. Det begynder jo faktisk at nærme sig 10 år siden jeg flyttet til Danmark... Det er jo helt underlig at tænke på?!

Men nu skal vi i alle fald have nogle afslappende dage her hjemme i Norge og det bliver dejligt. Jeg skal tale i menigheden her på søndag og på lørdag skal jeg være med min far til en mands lunch med Ian Andrews. Ellers så har jeg ikke de store planer for dagene... andet end at læse og slappe af :-)

2013 er snart her?! ...hvor blev det af verdens undergang?

Sat, 29 Dec 2012 11:37:17 GMT

Så er år 2013 snart her! Lidt specielt at tænke på siden det i 2012 var et stort fokus på Maya kalenderen og den 21. december 2012. Men vi er her stadig og selv om 2013 teknisk set ikke er begyndt endnu, så ser det ikke ud som om 2012 er året hvor jorden går under.

Det jo næsten lidt underlig at man slipper så billig. Personlig kan jeg ikke huske at jeg har oplevet nogle store naturkatastrofer og jeg har da heller ikke vært offer for krig eller lignende. Man hører ofte om disse ting i nyhederne, men det sker jo aldrig her i skandinavien. Vi kan kun konkludere at sammenlignet med resten af verden har vi det privilegiet at have det utrolig godt.

Vi lever i et velfærdssamfund, som selv om det ikke er perfekt, giver os rigtig mange goder. Vi bor i en del af verden som af en eller anden grund ser ud til at være utrolig beskyttet når det kommer til naturkatastrofer.

I skrivende stud sidder jeg på en Cafe i et købecenter i Polen. Selv om Polen ikke er det fattigste landet i Europa, så har jeg set nok af Polen til at vide at fattigdom her er noget helt andet end fattigdom i Danmark.

Hvor blev det af verdens ende?
Hvad skete egentlig den 21. december 2012? Så langt jeg ved skete det ikke så meget, men betyder det at vi kan sige “fred, fred og ingen fare”?

Vel, jeg er ingen profet så jeg skal ikke komme med nogle spådomme om hvornår verden går under, men når man tænker på at vores klode snurrer rundt i et univers af metroiter, sorte hull, planeter, gasser og meget mere som vi ikke kender til endnu, så kan man måske undres at det indtil nu er gået godt. På wiki.answers.com fandt jeg følge, når det kommer til hvor mange metroiter der falder ned på jorden hver dag:

Several thousands. Most of them are the size of a grain of rice or smaller. A few each day may be the size of a baseball or occasionally the size of a basketball. Once a week or so, the Earth is hit by a rock the size of a car, and once every few months, we get hit by something the size of a house.

Nå sidder ikke jeg å venter på at jorden skal gå under og personlig er jeg skeptisk til dem der sætter dato på hvornår det sker, men Bibelen siger at det en dag kommer til at ske.

Men for at jeg ikke skal bruge tid på at bekymre mig, har Jesus givet et løfte om at Han er med alle dage indtil verden ende. Disciplene var også meget optaget af ting der lå i fremtiden og til dem sagde Han “Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt” og i næste åndedræt minder Han dem på det opdrag han havde givet dem. Det opdrag hvor han afslutter med at forsikre dem om at Han er med alle dage indtil verden ende.

Konklusion
Så jeg ved ikke hvornår det hele sker, men jeg har fået et opdrag som jeg vælger at fokusere på indtil enden kommer.

Var Paulus Schizofren

Thu, 29 Nov 2012 06:51:23 GMT

Når man læser Galaterbrevet 1:10 og 1. Korintherbrev 10:33. Det ene stedet siger han at “...var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener...” og det andre sted siger han at “...Selv prøver jeg altid at være alle til behag...”

Så hvad var det egentlig Paulus prøvede at sige? Lidt af svaret får man når man læser den sidste sætning i 1. Korintherbrev 10:33 hvor han siger “...for at de kan frelses...”

Nogle kan rigtig godt lige at fremhæve at om vi søger at behage andre mennesker, så kan vi ikke være Kristi tjener, eller at alle dem som lever et gudfrygtigt liv skal blive forfulgt (2. Timotheus 3:12). Andre igen kan godt lige at fremhæve at Bibelen siger at om det er muligt så skal vi holde fred med alle mennesker (Romerbrevet 12:18)

Disse modsætninger kan være svære at forstå om man har et humanistisk ståsted, for humanismen sætter mennesket i centrum. Men Bibelen har ikke et humanistisk verdenssyn og derfor er det mange ting der vil være svære at forstå om man sætter sætter mennesket i centrum.

Paulus modsiger ikke sig selv når han siger han altid søgte at være alle til behag, samtidig som han siger at om det stadig var mennesker han ville behage så var han ikke Kristi tjener - hans fokus var nemlig ikke mennesker men Gud.
Hans fokus var at tjene Gud, og derfor søgte han at behage alle mennesker, for at de alle kunne blive frelst. Men har søgte ikke at behage nogen i håb om at de skulle synes godt om ham. Den eneste han egentlig ønskede at tilfredstille var den Gud som også siger at man skal sætte andre højere end sig selv. Alt han ønskede var at tjene Gud og nogle gange kunne dette irritere mennesker. Andre gange glædet det mennesker og selv om han søgte fred med alle var hans fokus stadig at leve til Guds ære.

Ja, vi skal søge fred med alle mennesker, vi skal søge at være gode mod alle, men alt dette gør vi fordi vi ønsker at adlyde den Gud vi lever for. Han er vores højeste autoritet og i vores forsøg på at være alle mennesker til behag vil vi derfor ikke gå på kompromis med Hans ord.

Kolossenserbrevet 3:17
Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Synden er for evig udslettet

Wed, 28 Nov 2012 09:16:20 GMT

Se notater fra talen ved at klikke HER eller på "Read More"

Tilgivelse er en meget central ting i den kristne tro fordi den rører ved selve kernen af menneskers problem - nemlig synd. Når du kikker på verden rundt os kan man godt se at verden er i en moralsk krise. Evangeliets budskab om tilgivelse er også en af de ting der skiller vår tro fra de fleste andre religioner.
   Er du muslim, skal du gør så godt du kan og håbe at det er godt nok. Er hindu, må du søge at forbedre din karma så du forhåbentligvis stiger lidt i graderne når du skal reinkarneres. I religion efter religion så søger man at rette op på vores dårlige samvittighed ved forskellige religiøse øvelser, i håb om at det gode skal veje tynger end det dårlige vi har gjort.
   I moderne tid så heller man mere til at man skal overbevise folk om at de ikke behøver at have dårlig samvittighed, men at man må overbevise mennesker om det er jo i sig selv en indikation på at noget ikke er som det skal.

Fordi vores kultur er meget præget af humanisme så er det mange kristne der ikke helt forstår dybden i det med tilgivelse. Tilgivelse handler nemlig ikke først og fremmeste om mit forhold til andre mennesker, men om mit forhold til Gud.
   Når David havde syndet og blev konfronteret med både utroskab, løgn og mord var det først og fremmeste Gud han bad om tilgivelse.

Salmernes Bog 51:3-6
Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.

Mennesker bliver ofte såret når vi synder, men synden er først og fremmest at Gud bliver såret. Når vi vælger at lyve, så bruger vi den frie vilje Gud har givet os til at vende ham ryggen.
Når man søger tilgivelse så er det ikke først og fremmest andre mennesker vi behøver tilgivelse fra med fra Gud. Du bliver ikke frelst fordi om din nabo tilgiver dig, for ham du egentlig behøver tilgivelse fra er Gud.

Synd er menneskets største problem
Når man læser aviser eller ser nyhederne så ser man hurtig at noget ikke er som det skal. Krig, hungersnød, oprør, kriminalitet, vold og økonomisk krak er daglig kost når følger med i nyhederne. Men alle disse ting er egentlig ikke menneskets største problem; de er kun symptomerne på vores egentlige problem - nemlig synd. Mennesker er nemlig oprinde skabt godt, men synden har fordærvet vores menneskelig natur.
Når Adam og Eva gjorde oprør imod Gud blev de besmittet af et syndevirus som igen besmittet hele menneskeheden efter dem.

Romerbrevet 5:12
Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden,
og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.

Før Adam og Eva valgte at følge djævelen råd om at spise af den forbudte frugt, så viste de godt forskell på ret og galt, for de vidste allerede at de ikke måtte spise af træet som gav kundskab om godt og ondt.
   Men før de gav efter for djævelens snigløb så havde de ingen dragning imod det som de ikke havde lov til. Det som skede når det fulgte djævelens råd var at det blev besmittet af synd; og derfor mærket det pludselig en dragning til det som var forkert - selv om de måske inders inde ønsket at gøre det gode.
    Efter syndefaldet fik menneske en indre dragning imod det de som var forbudt. Når mennesker tillader det som er ondt at fylde sine tanker, så ligger synden og lurer ved døren - og den begærer dig. Før det onde fyldte dine tanker, så var det måske ikke et stort problem, men efter at du blev gjort opmærksom på det, blev det pludselig et alternativ og før du ved ordet af det så kender du en dragning imod det, fordi menneskets syndige natur vil altid drage mennesker i retning av synden.
    Når mennesker så giver efter synden bliver de hurtig fanget i synden. Derfor siger Jesus at: “...Enhver, som gør synden, er syndens træl.” (Johannes 8:34).
    Paulus beskriver denne kampen i Romerbrevet, hvor han taler om hvordan det som egentlig var godt, blev til hans død. Hvorfor? Fordi når loven sagde “Du må ikke begære”, så blev der med det samme skabt en nysgerrighed som spurgte: “Hvorfor må jeg ikke begære... dette må jeg finde ud af”.

Romerbrevet 7:7-11
Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må ikke begære!« Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det.

Romerbrevet 7:18-19, 22-24
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg... For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?

Mennesket synder fordi det er en synder
Det er ikke det at mennesket gør synd, som gør det til en synder. Mennesket gør synd fordi det allerede ER besmittet af syndeviruset - og det var dette Jesus gjorde noget med på korset.
Det var også derfor Jesus måtte blive født af en jomfru, for om Josef havde vært Jesu far, så havde Jesus også vært besmittet af syndeviruset og da ville ha ikke have formået at leve et liv uden synd.

Gennem hele det gamle testamentet ser vi at Gud tilgiver synd, men syndeviruset blev ikke fjernet. Derfor gik der ikke lang tid før syndeviruset lokket mennesket ud i nye synder. Synden blev heller aldrig fuldstændig fjernet; der blev i stedet kun lagt et midlertidig dække over den. Gud havde givet mennesker en midlertidig løsning, hvor synd kunne dækkes over ved at præsterne ofret et fejlfrit lam. Dette var et profetisk billede på Jesu død på korset, og derfor bliver Jesus også kaldt for Guds lam (Joh 1:29).
Dette er et af hovedteamene i Hebræerbrevet, hvor forfatter forklarer at Jesu blod er bedre end blodet af bukke og kalve. Blodet af bukker og kalve kunne kun dække over synden, men Jesu blod kunne fuldstændig fjerner den. Derfor er Jesu offer ikke et offer der behøves at gentages årligt. En gang for alle gjorde Han derfor soning for al synd.

Hebræerbrevet 10:3-4 + 9:12 + 7:25
Men i ofringerne ligger en årlig påmindelse om synder; for blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort... og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han (Jesus) én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning... Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham.

Under den gamle pagt blev der kun lagt et dække over synden, men den blev ikke fjernet. Derfor siger David i Salme 32:2: “...lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld,”
At præsterne årlig skulle ind i helligdommen for at gøre soning for folkets synder var ikke ment som en permanet løsning. Det var en midlertidig løsning frem til den tid hvor Jesus skulle komme og gør en endelig soning for all synd.
Da skulle ikke synden kun dækkes over, men da skulle den fjernes så selv Gud ikke længere skulle huske på den.

Jeremias’ Bog 31:31,34
Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, ...Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

Når Ezekiel profeterede om den nye pagt ser vi at Gud ønsket at gøre noget med roden af problemet - menneskets hjerte.

Ezekiel 36:26-27
jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.

Al synd er for altid sonet
Når Jesus døde på korset gjorde han soning for ALL verdens synd og fjernet en gang for alle det forhæng der skilte mennesker fra Gud. Derfor står det i Markus 15:38 at “...forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst.” når Jesus døde.

Hebræerbrevet 10:11-12
Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd,

Når Jesus døde for vores synd, døde Han ikke kun for den synd vi har gjort frem til det punkt hvor vi bad en frelsesbøn. Han døde for all synd som vi nogle gang har gjort og for all synd som vi i fremtiden kommer til at begå.

Hebræerbrevet 7:26-27,25
For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer... Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem

Hebræerbrevet 9:11-12 + 24-26,28
Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning.... For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer...sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.

Hebræerbrevet 10:10-12
og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd,

Når man tænker efter, så var jo alle vore synder i fremtiden når Jesus valgte at tage straffen for vores synd. Så når han valgte at dø for vores synd, så vidste han lige nøjagtig hvor mange gange vi kommer til at synde. Men stadig så valgte han at tage listen over ALLE vore synder, og nagle dem til korset.

Romerbrevet 5:6-8
For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde... men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

Kolossenserbrev 2:14
Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os;
han fjernede det ved at nagle det til korset

Dette er de gode nyheder vi kan gi til en verden som nærmeste drukner i synd og dårlig samvittighed. Nogle vil måske ikke indrømme at de har dårlig samvittighed og man gør alt for at fortrænge den eller give den andre navn. Men det faktum at så mange mennesker slider psykisk og må tage lykkepiller er en indikation på at det er noget der tynger dem.
Dette betyder ikke at all psykisk sygdom kommer af dårlig samvittighed, men det er en kendsgerning at når man har dårlig samvittighed så går dette ud over både søvn og psyke.
Evangeliets gode budskab er at Jesus en gang for alle har sonet verdens synd. Du kan derfor opleve at blive tilgivet og fri fra fordømmelse. Du kan bytte ud din synd med Jesu retfærdighed og får del i guddommelig natur.

2. Korintherbrev 5:17-20
Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud

Gud er udenfor tid
Det kan være svært for os mennesker at forstå hvordan Gud kan tilgive synd allerede før den er begået, men dette er kun fordi vi lever i en tilværelse som er styrt af tid. Men Gud er ikke begrænset af tid og kan være både i fremtiden og i fortiden på samme tid. Derfor kender Han også fremtiden bedre end vi husker vores egen gårsdag.
   For Ham er det derfor ingen modsætning i det at vi har en fri vilje og det at Han forudbestemmer nogle til frelse, for Han ser både fremtid og fortid på en gang. Derfor skriver Peter i sit brev at “...for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.” (2. Pet. 3:8).
   Han kan rejse op de mennesker Han ved kommer til at tage valg der fremmer Hans plan, og på den måde styre historiens gang, samtidig som Han fuldt ud tager hensyn til deres frie vilje. Vi kan aldrig helt forstå det, men må kun konkludere med at Gud er større en vores fatteevne. Om vi fuldt ud kunne forstå Gud, så havde Han ikke vært Gud.
   Vi behøver ikke forstå hvorledes Gud rent teknisk kunne tage staffen for min synd, allerede før jeg var født, men om vi vælger at tage imod i tro så kan vi få del i det.    Jeg kan her og nu, få fjernet all min synd, inkludret dem som jeg ikke har begået endnu. Så når jeg falder behøver jeg ikke løbe bort fra Gud, men jeg kan om vende mig og “...med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” (Hebræerbrevet 10:19).

Jeg behøver heller ikke straffe mig selv for at jeg har kommet til at falde, for staffen har Jesus allerede taget.

Hebræerbrevet 10:18
Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.

Fri syndens magt
For nogle kan det måske høre ud som om dette betyder at man bare kan forsætte at synde, for Jesus har jo allerede sone straffen for all synd. Men om man har en sådan holdning så har man ikke virkelig forstår pointet.
Synd er ikke noget attraktivt som vi som kristne må afstå fra. Synd er en dræbende gift som vi som kristne kan opleve frihed fra. Om en som har aids oplever at blive mirakuløst helbredet, så tænker han ikke “Godt, nu kan jeg igen begynde at have seksuel omgang med dem som har aids”. Lige absurd er tanken om at forsætte at synde, siden Jesus allerede har taget staffen.

Jesus kom for at sætte os fri fra synden, og når vi har oplevet at blive frelst så vil vi holde os langt borte fra synden - nu som vi endelig er fri.

Romerbrevet 6:1-8
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.

Gud tilbyder os at lade den syndige delen af os blive korsfæstet sammen med Kristus.
   Når jeg tager imod den frelse Gud tilbyder, bliver jeg forenet med Kristus i den død Han døde når Han bar hele verden synd. Når jeg så er blevet et med Kristus i Hans død, er jeg klar til at fødes på ny og blive forenet med den opstandene Kristus.
   Denne nye skabning som bliver født er ikke skyldig i noget af de synder mit “gamle mennesket” har gjort. Det er heller ikke nogle anklager der tilhører vores “gamle menneske” som vi kan klandres for, for vores “gamle menneske” er blevet korsfestet (sammen med Jesus). Det er dødt og i dåben blev det begravet (Rom 6:3-5); jeg kan være tryg på at den magt (ret til at anklage) synden havde over mig er brut.
   Når vi synder, så har synden et legitimt krav på at dømme os, og det som giver synden ret til at dømme os er loven.

1. Korintherbrev 15:56-57
Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak,
som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
(se også Romerbrevet 7:8-13)

Men når den person som er skyldig i mine overtrædelser allerede er død, så kan den person ikke dømmes længere. Med andre ord jeg er fri synden magt. Synderen er død, korsfæstet og gravlagt; og jeg er født på ny - en ny skabning.

Romerbrevet 7:2-6
En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens. Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud. For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle.

At vi er fri fra syndens magt betyder ikke at vi aldrig synder mere, men det betyder at den magt synden har til at fordømme mig og skille mig fra Gud er brudt. Paulus kan derfor med frimodighed spørge i Romerbrevet 8: “Hvad kan skille os fra Guds kærlighed?”. Jakob siger at så længe vi vælger at holde os nær til Ham, så lover Han at Han vil holde sig nær til os.
Fordi Jesus for altid har sonet HELE verdens synd, så behøver jeg ikke at gemme mig for Gud når jeg har syndet. Jeg kan løbe til Ham og få nåde og kraft til at rejse mig op igen og ikke forblive liggende i synden.
Synden kan ikke længere fordømme mig og dette gør mig fri og giver mig kraft til at leve hellig. Ikke kun fordi jeg er bange for straf, men fordi jeg elsker Gud.

Få del i Guds gave
Men at Jesus har sone verdens synd betyder ikke at verden automatisk er frelst, for Gud har givet mennesket en fri vilje. Om du ikke ønsker at tage imod den frelsesgave som tilbydes dig i Jesus Kristus, så må du selv stå til regnskab fremfor Gud for de ting du har gjort. Denne frelsesgave tilbydes nemlig kun dem der tager imod Jesus som Herre og Frelser.

Johannes 1:12 + 3:36
Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; ... Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.

Denne frelses gaven hænger nemlig nøje sammen med at man bliver en ny skabning. Det er først når vores gamle “Jeg” åndelig set dør, og vi bliver født på ny, at syndens magt over os brydes. Da kan vi opleve at blive fri AL fordømmelse (Romerbrevet 8:1)
Om vi ikke tager imod og bliver et med Jesus Kristus, så bliver vi heller ikke født på ny. Bliver vi ikke født på ny, bærer vi stadig rundt på skyldbrevet selv og må tage vores egen straf. Men om vi tager imod frelsen Gud tilbyder os, bliver skyldbrevet naglet til korset.
Synden er allerede betalt og det Gud nu beder os om at gøre er at vende om fra vore egne veje og tage imod den frelsesgave Han tilbyder.

Apostlenes Gerninger 2:37-38 + 17:30
Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave... Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig,

Skal vi så bede om tilgivelse når vi synder?
Nogle vil måske spøge om man så ikke behøver at bede om tilgivelse og på en måde så stemmer det. Du behøver ikke at bede om tilgivelse i den forstand at Jesus skal komme ned og dø en gang til for at sone for den synd nu lige har gjort.
Men når man falder i synd, så behøver man at omvende sig, for om man forsætter at leve i synd, så siger Bibelen at dette vil føre til død.

Romerbrevet 8:12-13
Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.

Når man omvender sig, så hører det med at man bekender at man har gjort noget forkert. Derfor opfordrer bibelen os til at leve i lyse og bekende vore synder og på den måde lever vi i en kontinuerlig omvendelse.

1. Johannes 1:7-9
Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.

Synden er allerede betalt, men det Gud nu ønsker er at vi indrømmer vores behov for frelse, bekender vores synder og vælger at leve i lyset.

Høsten er stor men arbejderne dovne

Mon, 01 Oct 2012 19:16:31 GMT

På hjemmesiden www.nyfrelst.no, som for øverigt er en god hjemmeside, lagde jeg mærke til at de har opført 39 menigheder i Kristiansand. Dette er jo forsåvidt positivt, men også lidt tragisk. For om du tager færgen fra Kristiansand til Hirtshals så vil du på kun 3 time være i en by som max har en menighed. Om du så kører gennem Danmark, vil du i løbet af en fire timer lang biltur have kørt forbi mange byer uden en eneste menighed.

Forskellen mellem Norge og Danmark er ikke så stor, og siden sproget er meget ens vil de fleste Nordmænd fint kunne klare sig uden de store udfordringer når det kommer til sprog.

Der er tusinder af kristne i norge der faktisk kunne havde vært med til at skrive historie. Men fordi de gladelig lader sig binde af komfortens lænker, sover de hen i dyb åndelig søvn uden at tænke på at der er mennesker fra disse byer slår sine øjne op i dødsriget.

Jesus sagde at høsten er stor, men det vil nok være en underdrivelse at sige at stadig sige at arbejderne er få. Problemet er bare at rigtig mange arbejdere i dag bruger mere tid på at arbejde for Mammon, end for Gud. Og når Gud kalder dem som høstarbejdere, må de først spøge deres herre “Mammon” om han vil tillade det.

Hvorfor er sådan at det stadig findes over 200.000 byer i Europa som ikke har en eneste evangelisk menighed? Er det fordi Gud prioriterer dårligt? Man kan jo nogle gange undre sig over at det findes byer med 39 menigheder, når det findes byen, kun tre timer borte, som ikke har en eneste menighed.

Eller kan det være at Gud faktisk elsker menneskerne i disse byer også, men at mange af dem som er Hans arbejdere er for optaget med andre ting. Det burde jo ikke være så utænkelig at Gud elsker de mennesker i disse byer så højt at Han rent faktisk ville spørge nogle om at sælge sit hus for at flytte til et andet sted.

For mange ville dette nok dette vært et helt urimelig krav, selv om de ved at når mennesker i disse byer dør, så er det ikke solfyldte Californien de kommer.

Høsten er stor, og jeg håber at mange af de arbejdere Gud kalder vil vogne op af søvne snart. Jeg håber at dem som bundet af Mammon vil vælge at tjene Gud og ikke penge.

Jeremias sagde “Her er jeg, send mig”... men hvad vil du sige? Vil du sige “Ikke mig, send en anden”, eller vil du tage op dit kors og følge Jesus?

Et våben som giver dig åndelig næring når du bruger det

Thu, 09 Aug 2012 18:57:42 GMT

I Mattæus kapitel fire ser vi at før Jesus begyndte sin offentlige tjeneste, ledet Ånden ham ud i ørkenen for at fristes af djævelen. Det kan måske lyde lidt underlig at Ånden ledet Jesus ud i ørkenen for at fristes af djævelen, for vi beder jo i Fadervor “Led os ikke ind i fristelse”.

Bibelen er tydelig på at Gud ikke frister nogle (Jakob 1:13), men i dette tilfældet (og for eksempel i Jobs tilfælde) ser vi at Gud tillader fristelser fordi han ved at om vi består fristelsen vil de tjene til vores bedste.

Om du udsætter en appelsin for press, vil appelsinsaft hurtig strømme og på samme måde vil det der bor i os hurtig blive afsløret når vi opleve press. Derfor er det interessant at se hvad der strømmet ud af Jesus når han oplevede at blive fristet.

For hvert angreb djævelen kom med strømmet Guds ord ud af Jesu mund og som du måske allerede ved, siger Efeserbrevet 6:17 at det er Guds ord som er vores åndelig angrebsvåben.

Men Guds ord er ikke et helt almindelig sværd, for Hebræerbrevet 4:12 siger at Gud ord er levende og virksomt. Når du bruger et almindelig sværd bliver ud mere og mere udmattet jo længere du kæmper, men Gud ord er samtidig med at være vores våben også vores åndelig næring.

Det betyder at jo mere du bruger det jo stærkere bliver du. Du bliver ikke udmattet, men tvært imod opkvikker det dig. I det naturlige bliver man udmattet af at kæmpe, men når du kæmper med det våben Gud giver dig får du mere energi jo mere du kæmper. Derfor ser vi at når Jesu vender tilbage fra ørkenen, så vender han tilbage i Åndens kraft. Han var hverken udmattet eller svækket efter en hård kamp.

Alt for mange kristne kæmper imod djævelen i egen kraft, bliver udmattet og mister modet; men du behøver ikke at kæmpe i egen kraft. Bare sørg for at fyld rigelig på med Guds ord, som er din åndelig næring. Så vil Guds ord komme som et levende og virksomt sværd ud af din mund hver gang djævelen prøver at presse dig. Og jo mere han frister jo stærkere bliver du.

Ikke underlig at Jakob kunne skrive at I kun skal regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags (Jakob 1:2)

Bill Gates' 11 rules of life

Sun, 22 Jul 2012 20:24:34 GMT

I recently came across the text version of a speech allegedly given by Bill Gates. Love him or hate him, he sure hits the nail on the head with this!

Rule 1: Life is not fair -- get used to it!

Rule 2: The world won't care about your self-esteem. The world will expect you to accomplish something BEFORE you feel good about yourself.

Rule 3: You will NOT make $60,000 a year right out of high school. You won't be a vice-president with a car phone until you earn both.

Rule 4: If you think your teacher is tough, wait till you get a boss.

Rule 5: Flipping burgers is not beneath your dignity. Your Grandparents had a different word for burger flipping -- they called it opportunity.

Rule 6: If you mess up, it's not your parents' fault, so don't whine about your mistakes, learn from them.

Rule 7: Before you were born, your parents weren't as boring as they are now. They got that way from paying your bills, cleaning your clothes and listening to you talk about how cool you thought you are. So before you save the rain forest from the parasites of your parent's generation, try delousing the closet in your own room.

Rule 8: Your school may have done away with winners and losers, but life HAS NOT. In some schools they have abolished failing grades and they'll give you as MANY TIMES as you want to get the right answer. This doesn't bear the slightest resemblance to ANYTHING in real life.

Rule 9: Life is not divided into semesters. You don't get summers off and very few employers are interested in helping you FIND YOURSELF. Do that on your own time.

Rule 10: Television is NOT real life. In real life people actually have to leave the coffee shop and go to jobs.

Rule 11: Be nice to nerds. Chances are you'll end up working for one.

De frafaldne

Sat, 07 Jul 2012 07:29:59 GMT

Kender du nogle der før var radikale kristne, men som nu ser ud til at have mistet den første kærlighed ... eller måske endog ikke kalder sig kristne længere? Om du har været kristen nogle år tror jeg helt sikkert du kender nogle for det er nemlig ikke helt uvanlig.

Det er trist når det sker og alt for ofte er det skuffelser over andre mennesker hykleri der er årsagen. Andre ganger kan det simpelt hen være at de i et forsøg på at være mere “hellig” en de egentlig var er blevet udslidt; eller måske har ting som job, uddannelse, familie osv. opslugt deres tid.

Det er en anden ting der også er meget trist og det er at disse mennesker ofte med irritation bliver set på som frafaldne mennesker man ikke ønsker at have så meget med at gøre længere.

Jeg siger ikke at mennesker der har mistet sin første kærlighed ikke behøver at finde tilbage, eller at folk som har fortalt troen stadig er frelst. Men vores holdning til disse venner kan være med at gøre det rigtig svært; ja, nærmest umulig, at komme tilbage.

Om man ser på Jesu holdning til dem som har forvildet sig bort, så er det ikke en afvisende holdning. Faktisk står det at Han forlader de nioghalvfems for at finde det ene fortabte får.

Lukas 15:4-7
»Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

Det lyder måske ikke så positivt at blive sammenlignet med et får, men mange ganger er vi mennesker lige så hjælpesløse. Det er derfor alle af os behøver mennesker rundt os som ikke afviser os når vi fejler men som tør at tale sandhed ind i vore liv.

Jakob 5:19-20
Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.

Vi ved at Bibelen siger at vi som kristne er en del af en åndelig kamp. Når mennesker mister sin første kærlighed eller fuldstændig vender sig bort fra Gud er dette fordi det findes en fjende der ikke ønsker at nogle skal leve i fællesskab med Gud. Som med-soldater bliver det derfor helt fejl at vende disse mennesker ryggen. I krig vender man jo ikke ryggen til dem som bliver såret.

Stadigvæk så advarer Bibelen os om at være på vagt når man skal søge at vinde disse mennesker tilbage - man kan nemlig hurtig komme til at falde selv.

Galaterbrevet 6:1-2
Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.

I Romerbrevet 12:1-2 står det at “vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse”.

Vi skal ikke gå på kompromis med sandheden for at opretholde kontakt med mennesker der har vendt Gud ryggen, men samtidig skal vi ikke have en afvisende holdning som gør det svært for dem at vende om.

Frimodighed og mirakler

Thu, 24 May 2012 09:09:02 GMT

Når man læser igennem Apostlenes Gerninger så ser vi at det er nogle ting der kendetegnet de først kristne. To af de ting der går igen gennem hele Apostlenes Gerninger er deres frimodighed og det overnaturlige; og det er en meget god kombination for vækkelse. I en tid hvor man ofte lægger mere vægt på at forklare evangeliet end at proklamere det, så behøver vi at friske op denne sandhed.

LAST NED NOTATER

Frimodighed og mirakler.pdf
File Size:	103 kb
File Type:	pdf

Download File

Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser kirkehistorie ser man at faktisk bare på nogle få år så gik kristendommen fra at være en minoritetsgruppe til at blive en stor undergrundsbevægelse.

De havde en overbevisning som ikke lod sig true af forfølgelse og en tro som de var villig til at gå i døden for. De var ikke specielt akademiske, men almindelige mennesker med en passion for det de troede på.

Frimodighed og mirakler
var deres kendetegn
Når vi læser i Apostlenes Gerninger ser vi at det var ikke var på grund af deres akademiske viden at deres forkyndelse havde så stor indflydelse på dem som hørte på.

Apostlenes Gerninger 4:13
Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus,

Peter og Johannes var blevet stillet frem for det høje råd fordi en lam mand var blevet helbredet. Da de skulle forsvarer sig var det deres frimodighed som fik folkets lederes og de ældste til at undre sig. De var nemlig ikke vandt til at jævne og ulærde mænd talte frimodig og med overbevisning når det kom til åndelige spørgsmål.

Det samme ser vi når det kommer til Jesus. Det står at de var forundret over Hans lære, for han underviste dem som en der havde myndighed.

Mattæus 7:28-29
Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed,  og ikke som deres skriftkloge.

Kristen tro er ment at være en frimodig tro
Her i vesten kan vi ikke lige når mennesker bliver for frimodige, specielt ikke når det kommer til religiøse spørgsmål. Derfor hører man folk sige at tro er en privatsag som man helst ikke skal tale så højt om.

Fordi vi har noget man kalder “jantelov” så kan vi ikke like at nogle påstår de har fundet SANDHEDEN. Du må gerne tro på noget, men hold det for dig selv og for alt i verden ikke påstå at det du tror på er mere rigtig end noget andet.
Mange kristne i dag lægger mere vægt på kundskab og det at være dygtig til at tale når det kommer til forkyndelse. Men dette er jo faktisk det modsatte af hvad Paulus sagde Han gjorde.

1. Korintherbrev 2:1-5
Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.

Paulus var en lærd man som kunne give dem visdom, men i sin forkyndelse undlod han bevist at bruge overtalende visdomsord. Dette gjorde han fordi han ønsket at deres tro skulle være baseret på noget mere end menneskelig visdom.

I dag er mange menneskers tro et resultat af gode argumenter præsenteret på en overtalende måde. Problemet med dette er at deres tro kun holder indtil der kommer et bedre argument. Så derfor er det mange kristne der begynder at stille spørgsmåltegn ved troen når de læser bøger som “The Da Vinci Code”.

Når mennesker tro er baseret på en erfaring af Guds kraft, så falder alle argumenter til jorden, for det var ikke argumenter som førte dem til omvendes.

Frimodighed overbeviser
Djævelen er meget bange for at kristne skal begynde at forkynde med frimodighed, for han ved at frimodighed er overbevisende.

Men djævelen er ikke den eneste som vidste at frimodig forkyndelse overbeviser. De første kristen var også klar over at evangeliet skulle for-kyndes med frimodighed, derfor var det netop dette de bad om.

Apostlenes Gerninger 4:29-31
Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.

Man skulle tro at når de oplevede forfølgelse så ville de bede om visdom til at forkynde på en sådan måde at de ikke blev forfulgt. Men de var ikke indstillet på at modere budskabet; det de ville var at forsat kunne forkynde det frimodigt.

Når vi i dag ved at der er ting verden ikke kan lige at høre, så er vi hurtige til at moderere os, sådan at ikke media skal skrive noget negativt om os.

Når de første kristen oplevede forfølgelse var det tre ting de bad om:

Beskyttelse
Frimodighed
Mirakler

Frimodighed og mirakler
er en god kombination
Jeg tror de fleste er enige om at frimodighed er overbevisende og faktisk så kan mangel på frimodighed faktisk også få budskabet til at virke utroværdig.

Om nogle kommer til dig fuldstændig uden indlevelse og siger de netop har vundet en million kroner, så bliver du sandsynligvis lidt mistænksom. Når kontrasten mellem budskabets indhold og den følelsesmæssige indlevelse i præsentationen bliver for stor får det faktisk budskabet til at virke utroværdig. Måden du præsenterer et budskab på vil i stor grad påvirke om folk kommer til at tro dig eller ej.

Den negative siden af dette er at man kan forkynde noget som er løgn, men om man gør det med frimodighed og begejstring vil mange mennesker ukritisk tro dig.

Men det var ikke kun frimodigheden som kendetegnede de første kristne. Vi ser også at mirakler og det overnaturlige var en naturlig del af deres hverdag. Mirakler var også noget der fulgte forkyndelsen deres.

Apostlenes Gerninger 14:3
De blev der i lang tid og forkyndte frimodigt i tillid til Herren,  som bekræftede ordet om sin nåde ved de tegn og undere, der skete  ved deres hænder;

Flere steder ser vi at mirakler blev brugt som en naturlig del af evangeliets forkyndelse. Ikke bare af Apostlene men også af almindelige disciple som Stefanus og Filip.

Markus 16:20
Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

Apostlenes Gerninger 6:8
Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket.

Apostlenes Gerninger 8:5-7
Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og  i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme  og halte blev helbredt.

En ting er at frimodig påstå at Jesus er den samme i går, i dag og til evig tid; men om man ikke kan få erfare det så hjælper det os ikke så meget.

Jesus har ikke kaldt os til kun at forkynde at Gud rige er kommet nær, men også til at demonstrere det.

Hvordan bliver man så frimodig?
Om du ikke er af den udadvente type så kan du måske hurtig tænke: “Ja, det havde vært super om jeg kunne være mere frimodig, men hvordan bliver jeg det?”. Men at være frimodig har ikke noget med personlighedstype at gøre. Du kan faktisk være meget frimodig, selv om du ikke er udadvent.

Frimodighed er nemlig ikke noget man er født med, men noget som kommer helt naturlig under de rette omstændigheder. Om man ikke føler man har frimodighed så behøver man ikke føle sig fordømt; man må bare gør det som må gøres for at blive frimodig.

Det man også må vide er at frimodighed ikke er noget man altid har. Det kan være perioder hvor man er mere frimodig, men det betyder ikke at man har mistet frimodigheden om man vågner en morgen og opdager at man ikke føler sig frimodige.

Frimodighed er for de aller fleste ikke noget konstant, men noget der kommer når vi tager det første steget.

1. Du er frimodig når du ved hvad du taler om
Om du siger til nogle hvad du heder og de siger "nej, det tror vi ikke på", så vil du frimodig påstå at de tager fejl. På samme måde er du frimodig i dine påstande når du taler om ting hvor du ved at du har ret.

Mange kristne i dag er vokset op i menigheden og har derfor mange venner der. Men om ikke de bliver oplært i hvad troen går ud på, vil de heller ikke have noge frimodighed når det skal dele den med andre.

Derfor er det vigtig at grundig undervise de troende i Guds ord, så de kan blive sikre på hvad de tror og kunne gi svar når mennesker spørger.

2. Du bliver frimodig når du oplever Gud
Når vi ser på de første kristne så ser vi at deres frimodighed kom efter et møde med Gud. Dette er meget tydelig når man ser forskellen på Peter, før og etter han blev døbt i Helligånden.

Før han blev døbt i Helligånden fornægtet han at have vært sammen med Jesus, men efter at have oplevet Helligåndens dåb stillet han sig frem for de samme mennesker der havde korsfestet Jesus og forkyndte frimodig evangeliet for dem.

Resultatet af Helligåndens dåb i Apostlenes Gerninger kapitel to var at de frimodig forkyndte evangeliet. Det samme ser vi i Apostlenes Gerninger kapitel 4.

Apostlenes Gerninger 4:31
Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.

Når de oplevede modstand var løsningen at blive fyldt af Helligånden, for så fik de frimodighed igen til at gå på med nyt mod.

Når vi ikke giver rom for at mennesker skal kunne opleve Gud så fratager vi dem også en vigtig kilde til frimodighed.

Du bliver mere sikker på en sandhed når du personlig har erfaret at den fungerer, derfor bliver også det vigtig at dem som bliver frelst får opleve noget og ikke kun kommer til en intellektuel overbevisning

1. Thessalonikerne 1:5
For vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished...

Distraktioner kan faktisk være åndeligt

Tue, 22 May 2012 19:22:04 GMT

Har du nogle gange sat dig ned for at læse i Bibelen eller for at bede, kun for at hele tiden blive afbrudt? Og når du endelig får sat dig ned så husker du på mirakuløst vis alt som du burde have gjort og som slet ikke kan vente 30 min. Jeg tror de fleste kristne kender meget godt til det - det er nemlig ikke noget der kun sker for dig!

Det vi ofte ikke tænker så meget over er at det måske er en grund til at alle disse distraktioner kommer lige når du skal til at bede eller læse i Bibelen. Det er nemlig sådan at djævlen ikke synes det er vildt fedt at du setter dig ned for at bruge tid sammen med Gud. Samtidig ved han også godt at om han banket på din dør, iført horn og hale så havde du nok bedt længere og mere intenst end det du nogle gang har gjort.

Bibelen har mange vers som viser at vi befinder os i en åndelig kamp som faktisk er meget virkelig, selv om vi ikke kan se den med vores fysiske øjne. Men effekten af den åndelig kamp som foregår kan man se hver dag.

2. Korintherbrev 10:3-5
Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus,

Når vi i denne kamp er under angreb, så kan ikke det ses på samme måde som ved en fysisk krig. Da kan man høre skuddene, se bomberne osv. Paulus siger i 2. Korintherbrev 10:3-5 at denne kampen udspiller sig ved at fjenden rejser op fæstningværker i vore sind.

Hvordan kan han gøre det?
Jo, gennem hvad vi lytter til.

Derfor siger Paulus at vi skal gøre enhver tanke til en lydig fange hos Kristus og i Romerbrevet 12:2 siger han: "...tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje:.."

Vores sind bliver fornyet når vi tager til os af Guds ord og bruger tid i bøn og tilbedelse. Derfor bliver det at vi daglig tager tid sammen med Gud meget vigtig. Vi lever nemlig i en verden hvor information strømmer ind i vore tanker gennem radio, tv, internet, venner, aviser osv. Al den information bliver til tanker i vore sind, og meget af denne information er ikke fra Gud.

Når Paulus taler om hvordan Jesus renser kirken så står det at han: "renser den i badet med vand ved ordet" (Efeserbrevet 5:26). Når vi læser i Bibelen er det ikke kun for at tilegne os kundskab, men for at give vores sind et "vandbad". Når vores sind er renset så bliver det nemmer for os at forstå hvad Guds vilje er og sværere for djævelen at lokke os på afveje. Derfor vil han altid søge at sætte ind angreb mod os når vi sætter os ned for at tilbringe tid sammen med Gud.

Derfor må du ikke overlade din daglig tid med Gud til tilfældighederne for da vil djævelen vinde kampen. Jakob siger at vi skal "...stå Djævelen imod, så vil han flygte fra os" (Jakob 4:7). Så når du oplever distraktioner og tanker som begynder at køre når du sætter dig ned for at læse eller bede, så bestem dig for at stå djævelen imod - så vi han måtte fly fra dig!